Burgerboller

Print Recipe
Burgerboller
Da denne opskrift indeholder meget margarine kan mælken evt. erstattes med vand. Denne opskrift er specielt udviklet til burgerboller, alm. boller, pølsehorn, pølsebrød, klippet bløddejsstang, bløddejssnegle og flettet kuvertbrød mm. - der skal bages på grill. Da det er en Bløddej må dejen ikke være for fast, men må heller ikke klistre på bordet eller i skålen. Dejen skal være behagelig at arbejde med. Tit og mange gange vil man også opleve, at hvis en dej æltes i hånden vil den "samle" (blive lidt mere fast) sig i løbet af æltningen. Det er særlig udpræget hvis der anvendes en stærk mel, altså en mel med et højt proteinindhold.
Antal personer
Ingredienser
Antal personer
Ingredienser
Instruktioner
  1. Gæren opløses i mælk/vand – alle øvrige ingredienser kommes i – dejen æltes godt – min. 10 min. Det er vigtig at ælte en dej grundig pga. glutenindholdet (elastik) jo mere/bedre glutenindholdet udnyttes jo bedre bager brødet op og jo flottere brød giver det.
  2. Dejen tildækkes – gerne med et stykke plastik og et viskestykke – plastik for at holde på fugtigheden og viskestykket for at holde på varmen. Lad nu dejen hvile i ca. 15 min. Efter hviletiden vejes bløddejen af til det der skal laves. Alm. boller 50 g. - pølsebrød 50 - 60 g. - til pølsehorn vejes et stykke af på ca. 600 g. rulles ud som en pizza og deles i 8 stykker, klippet bløddejsstang 350 g. Burgerboller vejes af på mellem 70 - 90 g. pr stk. afhængig af hvor store man ønsker dem.
  3. Burgerbollerne laves runde (virkes op) og får derefter lov til at hvile i ca. 5 min
  4. Bollerne trykkes derefter lidt flade.
  5. I stedet for at pensle hver enkelt stykke dej, kan man fugte fingerne lidt - for derefter at "klappe" bollerne - man er således sikker på, at hele bollen er fugtig og at sesamfrøene hænger bedere ved.
  6. Bollerne kan evt. stryges med en æggeblomme som er tilsat 2-3 spsk. vand. Æggeblomme tilsat lidt vand giver en lidt mørkere kulør på bollerne.
  7. Burgerbollerne dyppes derefter godt i sesamfrø. Burgerbollen må gerne trykkes lidt ned i sesamfrøene.
  8. Burgerbollerne sættes derefter på en kold bagesten med et stykke papir på
  9. Mht. at sesamfrøene skal "hænge" godt ved er det meget vigtig, at bollerne tildækkes godt, for at holde på fugten - bollerne må ikke tørre ud.
  10. Pak derfor plastikken godt ind under stenen.
  11. Burgerbollerne stilles herefter til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
  12. Burgerbollerne bages ved 210 - 220 grader i ca. 14 min.
  13. Mht. afbagning af brød - på kuglegrill - skal man ikke gå i panik hvis den ønskede temperatur ikke lige er som anbefalet, er temperaturen eks. kun på 200 grader hvor jeg har skrevet 230 grader sker der intet ved det, bagetiden skal blot forlænges lidt. Luftfugtigheden i en grill gør ,at det ikke forringer kvaliteten af det bagte.
Del denne opskrift